dk

 

UNI-login

 


Generelt

 

Modulet UNI-login gør det muligt at logge brugere ind i IntraNote Portal Server (IPS) automatisk, hvis de allerede er logget på med UNI-login. UNI-login kommer altså til at fungere som SSO (Single Sign On). Modulet bruges bl.a. af kommuner i forbindelse med Skoleintra.

For at kunne anvende modulet, skal man i første omgang sørge for at følgende forudsætninger er opfyldt:

  • Man skal have indgået aftale om brugen af UNI-login op imod sin IntraNote Portal Server løsning.
  • Man skal have den fælles nøgle til kryptering og dekryptering af bl.a. URL-parametre og brugerinformationer. Denne nøgle får kommunen i forbindelse med UNI-loginaftalen.
  • Man skal have tilkøbt licens til modulet UNI-login, og i den forbindelse have modtaget og installeret en ny IPS-licenskode.
  • Man skal have synkroniseret sine UNI-login på brugerne i IntraNote Portal Servers brugerdatabase (eventuelt med hjælp fra IntraNote konsulent).

Derefter foregår opsætningen af UNI-login således:

  1. Skolen sætter evt. links til IPS op på Skoleintra. Det er f.eks. muligt at linke til specifikke dashboards.
  2. Licenskoden i IPS opdateres (evt. af en IntraNote-tekniker).
  3. Modulet installeres og sættes op af en IntraNote-tekniker.

Når UNI-login er installeret og sat op, vil alle de IPS-brugere, som skal kunne logge ind med UNI-login, være forbundet til et UNI-login. Det er kun disse brugere der kan logge ind i IPS med UNI-login.

 

 


IPS-login med UNI-login

 

Når modulet UNI-login er installeret vil man på IPS' loginside have mulighed for at klikke på Brug UNILogin:

 

Det er muligt at sætte IPS op til at anvende UNI-login som default loginmetode, så man ikke behøver at klikke på Brug UNILogin.

Er man ikke logget ind med UNI-login bliver man sendt til en side med en formular til UNI-login:

 

Når man er logget in med UNI-login, benytter IPS en service som returnerer brugernavnet for sessionen.

Hvis dette brugernavn er registreret i IPS, bliver man logget ind i IPS. Hvis ikke brugernavnet er registreret i IPS, møder man denne besked:

IntraNote a/s | Papirfabrikken 20A | 8600 Silkeborg | Tlf. 7026 9500 | www.intranote.dk