dk

 

Billedeadministrator

 

I begyndelsen, lige når billeddatabasen er blevet sat op, er IntraNote administratoren den eneste, der har adgang til den.
Han kan evt. udpege en eller evt. flere billedadministratorer, der så får de fulde rettigheder over hele billeddatabasen.
 

Alt efter jeres dagligdag og arbejdsgange kan det være nyttigt at lade en eller flere personer klare den daglige administration af billed-databasen. Det kan f. eks. være praktisk, hvis der skal holdes rede på, hvilke billeder der må bruges til hvad, og hvis der er tidsbegrænsede brugsperioder eller –rettigheder man skal overholde.

 

 

En IntraNote administrator udpeger en billed-administrator ved at højreklikke på billed-databasens rodfolder og vælge Billedadministrator.

 

 

Som billedadministrator har man samme rettigheder i billed-databasen, som IntraNote administratoren har i hele systemet – man kan alt. Det eneste en billedadministrator ikke kan, er at udnævne andre til billedadministrator.
Når man opretter en folder, har den fra begyndelsen ingen rettigheder, hvis man ikke straks sætter den til at overtage de samme rettigheder som den folder, den selv ligger i. Hvis ikke man gør det, kan man forberede hele afsnit af billeddatabasen, uden at andre får dem at se, før man tildeler de pågældende foldere de rettigheder, der skal til.
Billedadministratoren kan uddelegere redaktørfunktioner til de enkelte foldere ved at tildele E-rettighed. Ud over de rettigheder, som de øvrige brugere har i forbindelse med den pågældende folder, giver rettigheden adgang til at:

  • Oprette og vedligeholde underfoldere.
  • Tildele og fratage de øvrige brugere rettigheder til folderen. Det betyder, at han kan uddelegere redaktørfunktion over evt. underfoldere til andre (grupper af) brugere redaktørfunktion ved at tildele dem E-rettighed over de pågældende underfoldere. 

 

IntraNote a/s | Papirfabrikken 20A | 8600 Silkeborg | Tlf. 7026 9500 | www.intranote.dk