dk

 

Redigeringsformular

 


Generelt

 

En redigeringsformular bruges til indtastning eller redigering af data.

 

Her ses et eksempel på en redigeringsformular til registrering af IT-udstyr:

 

Typisk har en redigeringsformular to eller tre menuknapper. En til at navigere tilbage, en til at gemme databaseposten og evt. en til at slette databaseposten. De to første bruges både til indtastning og redigering af data, imens Slet-knappen kun bruges, når der redigeres data.

 

 


Design

 

Det er muligt at designe formularen ved at klikke på Design under formularen i træet til venstre:

 

Under Design er det muligt at sætte de felter på, som formularens applikationstabel indeholder. Hvis ikke felterne skal have de navne, som er angivet i tabellen, kan felterne navngives her. Benyttes der flere sprog i løsningen, kan der tilføjes oversættelser vha. den lille globus. Til venstre for tekstboksen er en redigeringsknap, der giver adgang til feltets egenskaber:

 

Felter tilføjes til formularen ved enten at klikke på det konkrete felt og derefter på pilen mod højre, eller ved blot at dobbeltklikke på det felt der skal tilføjes. Felter fjernes ved at klikke på de røde kryds for det felt, der skal fjernes. Rækkefølgen i listen til højre angiver den rækkefølge, felterne vises i på formularen. Ved at trække i det lille ikon yderst til venstre er det muligt at ændre på felternes rækkefølge i listen.

 

 


Felternes egenskaber

 

Det følgende er en liste over egenskaberne for alle felter, når de påsættes en redigeringsformular. Felterne er sorteret alfabetisk:

 

Afkrydsning

 

Valgt som standard angiver om feltet skal være krydset af eller ej som standard.

Enhed giver mulighed for at indtaste en kort tekst, der skal vises ved siden af afkrydsningsfeltet.

 

Beregnet felt

 

Der er ingen tilgængelige egenskaber for dette felt.

 

Billede

 

Der er ingen tilgængelige egenskaber for dette felt.

 

Brugernavn

 

Identitetstype angiver om der skal vises initialer, navn, e-mail-adresse eller navn og telefonnummer.

 

Dato

 

Standarddato angiver hvilken dato, der skal være angivet som standard. Det er muligt at vælge Dags dato, Tom, Start på uge, Slut på uge, Start på måned, Slut på måned, Start på kvartal, Slut på kvartal, Start på år eller Slut på år. Samtidig er det muligt at angive en forskydning. Dvs. at vælger man f.eks. Dags dato og en forskydning på 1, vil der som standard være angivet datoen for dagen efter.

 

Dato- og tidsstempel

 

Tidsformat angiver det format, som dato- og tidsstemplet er angivet i. Det er muligt at vælge Standarddatoformat, Langt datoformat, Kort datoformat, Langt tidsformat, Kort tidsformat eller Kort dato- og tidsformat.

 

Fil

 

Der er ingen tilgængelige egenskaber for dette felt.

 

Firmagruppevælger

 

Der er ingen tilgængelige egenskaber for dette felt.

 

Firmavælger

 

Der er ingen tilgængelige egenskaber for dette felt.

 

Form-link

 

Bredde (pixels) angiver bredden af feltet.

 

Gruppeliste

 

Der er ingen tilgængelige egenskaber for dette felt.

 

Indsæt link

 

Der er ingen tilgængelige egenskaber for dette felt.

 

Medarbejderliste

 

Grupper giver mulighed for at vælge, hvilke grupper, der kan vælges medarbejdere fra på formen.

 

Metadata

 

Bredde (pixels) angiver bredden af feltet.

 

Notat

 

Bredde (pixels) angiver bredden af feltet.

Højde (pixels) angiver højden af feltet.

Benyt avanceret editor angiver om notatfeltet skal være en avanceret editor i stedet for et simpelt tekstfelt.

 

Numerisk

 

Bredde (pixels) angiver bredden af feltet.

Vis alias værdi(er) angiver hvilket alias, der skal vises. Dette er nyttigt, hvis det numeriske felt indgår i en relation med et unikt nøglefelt i støttetabel, og man ikke ønsker, at værdierne fra alle felterne i den anden tabel bliver vist. Hvis Vis ikke alias er valgt, vil værdierne fra alle felterne i den anden tabel blive vist.

Enhed giver mulighed for at tilføje en tekst til højre for feltet. Dette kunne f.eks. være "DKK", "meter" eller en anden kort tekst.

 

Statisk tekst

 

Tekst er den tekst, der vises i feltet

Bredde (pixels) angiver bredden af feltet.

Højde (pixels) angiver højden af feltet.

 

Tekst

 

Bredde (pixels) angiver bredden af feltet.

 

Vælg data

 

Enhed giver mulighed for at indtaste en kort tekst, der skal vises ved siden af feltet.

Vis alias værdi(er) angiver hvilket alias, der skal vises. Dette er nyttigt, hvis man ikke ønsker, at værdierne fra alle felterne i den valgte tabel bliver vist. Hvis Vis ikke alias er valgt, vil værdierne fra alle felterne i den valgte tabel blive vist.

IntraNote a/s | Papirfabrikken 20A | 8600 Silkeborg | Tlf. 7026 9500 | www.intranote.dk