dk

 

Superbrugere med E-rettighed

 


Alt efter jeres organisation og arbejdsmetode kan det være praktisk, at brugere med E-rettighed til en folder ikke nødvendigvis både skal kunne oprette underfoldere i den og tildele rettigheder over den - det kan de, sådan som rettighedssystemet er sat op, som standard. Ved at ændre i systemets opsætning kan du skille de to funktioner ad, så de kræver hver sin type rettighed. Så vil brugere med E-rettighed til en folder stadig kunne oprette underfoldere i folderen; derimod vil de ikke være i stand til at tildele rettigheder, hvis de ikke har en P-rettighed.

 

Dynamisk indstilling:
For at ændre opsætningen skal du åbne den dynamiske indstilling RIGHTS / MODEL, og give den værdien 2.
Nu vil dine rettighedsvinduer til alle Infobasefoldere indeholde en kolonne med en ekstra rettighed, P-rettighed, der er højere end E-rettigheden.

E-rettighed til en folder giver stadig mulighed for at slette og redigere indlæg i den, og oprette/slette underfoldere, men det er ikke nok til at tildele rettigheder til folderen; det kræver nu P-rettighed. Indtil du selv giver brugere P-rettighed til nogle af folderne, er du den eneste der har mulighed for at tildele folderrettigheder.

 

Du kan sætte nogle brugere i stand til at uddele P-rettighed til andre. Inde på siden Feltrettigheder, under overskriften Rettigheder, skal du sætte et flueben ud for Superbruger, og klikke på nøglen. I det vindue der kommer frem, markerer du den/de grupper af brugere, der skal kunne uddele rettigheder. Hvis du kun vil gøre én eller to brugere i stand til det, kan du naturligvis oprette en gruppe med én eller få brugere.
 

 

IntraNote a/s | Papirfabrikken 20A | 8600 Silkeborg | Tlf. 7026 9500 | www.intranote.dk