dk

 

Nøgleord på medarbejdere

 


Generelt

Opret/redigér/slet nøgleordskategorier

Opret/redigér/slet nøgleord

Tilknyt nøgleord til medarbejdere

Søgning vha. nøgleord

 


Generelt

 

Fra og med IPS versions 14.3 er det muligt at tilknytte særlige nøgleord til medarbejdere.

 

Nøgleord er organiseret i kategorier, og når et nøgleord tilknyttes en medarbejder, er det muligt at give medarbejderen en individuel værdi for nøgleordet. Denne værdi kaldes en "Rating". F.eks. kan en nøgleordskategori hedde SOFTWARE / IT, og den indeholder nøgleordet Excel. Medarbejderens rating kunne så f.eks. være Erfaren.

 

Det er muligt at fremsøge medarbejdere med særlige nøgleord tilknyttet igennem en fritekstsøgning.

 

For at kunne oprette nøgleord og nøgleordskategorier er det nødvendigt at oprette to IntraNote menupunkter i en navigation. De to menupunkter skal linke til hhv. Nøgleordskategori og Opdater nøgleord:

 

 


Opret/redigér/slet nøgleordskategorier

 

Når de to menupunkter er oprettet, klikkes der på Nøgleordskategori, hvorefter følgende skærmbillede vises:

 

Det er her muligt at se eksisterende nøgleordskategorier.

 

En ny kategori oprettes ved at klikke Opret. Dernæst skal der angives et navn på kategorien, hvorefter der klikkes Gem.

 

Det er muligt at se hvilke nøgleord, der er under kategorien, ved at højreklikke på kategorien og vælge Detaljer.

 

En kategori redigeres ved at højreklikke på kategorien og vælge Redigér. Redigering af en kategori kan også tilgås ved at klikke Redigér under kategoriens detaljer. Fra redigering af kategorien kan nøgleord slettes ved blot at klikke på det nøgleord, der skal slettes, og klikke på ikonet med det røde -.

 

En kategori slettes ved først at klikke på kategorien og dernæst på Slet. Alternativt kan en nøgleordskategori slettes ved at højreklikke på kategorien og vælge Slet. Det er ikke muligt at slette nøgleordskategorier, der indeholder nøgleord.

 

 


Opret/redigér/slet nøgleord

 

Når de ønskede nøgleordskategorier er oprettet, klikkes der på Opdater nøgleord, hvorefter følgende skærmbillede vises:

 

Det er her muligt at se eksisterende nøgleord.

 

Et nyt nøgleord oprettes ved at klikke Opret:

 

Beskrivelse er nøgleordets navn.

Kan tilknyttes skal have værdien Ansatte, når nøgleordet skal benyttes på medarbejdere.

Kategori er den kategori, nøgleordet oprettes under.

Rating angiver hvilke muligheder der vil være for at tildele en Rating når nøgleordet tilknyttes en medarbejder. Der kan vælges følgende:

  • Ingen - der skal ikke vælges en rating for nøgleordet, når det tilknyttes en medarbejder.
  • Grundlæggende/Erfaren - Det er muligt at vælge mellem Grundlæggende og Erfaren.
  • Værdi 1-5 - Det er muligt at angive en værdi fra 1 til 5.

Når de fire felter er udfyldt, klikkes der Gem.

 

Det er muligt at se værdien af de fire felter, som udfyldes ved oprettelse, for et nøgleord ved blot at højreklikke på nøgleordet og vælge Deltajer.

 

Det er muligt at redigere et nøgleord ved at højreklikke på nøgleordet og vælge Redigér. Alternativt kan der klikkes på Redigér under nøgleordets detaljer.

 

Et nøgleord slettes ved klikke på nøgleordet og derefter på Slet. Alternativt kan et nøgleord slettes ved at højreklikke på nøgleordet og vælge Slet. Det er kun muligt at slette nøgleord, der ikke er i brug.

 

 


Tilknyt nøgleord til medarbejdere

 

Nøgleord kan tilknyttes medarbejdere ved at gå til fanen Nøgleord under redigering af en medarbejder. Et nøgleord tilføjes ved at klikke på det lille grønne +:

 

Hvis der er valgt Grundlæggende/Erfaren eller Værdi 1-5 skal der angives en rating. Klik gem for at gemme ændringen.

 

Et nøgleord fjernes ved først at klikke på nøgleordet og dernæst på det lille -.

 

 


Søgning vha. nøgleord

 

Det er muligt at fremsøge medarbejdere vha. nøgleord igennem en fritekstsøgning. Leder man f.eks. efter en medarbejder med erfaring indenfor Photoshop, kan man søge på "photoshop erfaren" for at finde de medarbejdere der har nøgleordet Photoshop tilknyttet med ratingen Erfaren.

IntraNote a/s | Papirfabrikken 20A | 8600 Silkeborg | Tlf. 7026 9500 | www.intranote.dk