dk

 

Billedets stamoplysninger

 


Generelt

 

For at få adgang til et billedes stamoplysninger skal du klikke på det ude i hovedbilledet. Et billedes stamoplysninger indeholder nogle funktioner, hvor du for eksempel kan: 

  • Kopiere eller flytte billedet til en anden folder i billeddatabasen.
  • Kopiere det ned på din hard disk eller et andet drev.
  • Kopiere det til din udklipsholder, så du kan indsætte det i et dokument.
  • Foretage nogle enkle billedbehandlingsfunktioner: ændre billedstørrelse, rotere billedet, og komprimere det.

Det første vindue der kommer op, når du klikker på et billede, viser dig de oplysninger der er registreret om billedet. 

 


Visning
 

Fra visningsbilledet kan du udføre flere funktioner (forudsat du har de fornødne rettigheder). Du kan: 

  • Lægge billedet ned på din harddisk eller et andet drev (Download). 
  • Kopiere det til din udklipsholder og sætte det ind i et dokument.
     

Herudover kan du – hvis du har de fornødne rettigheder - udføre flere funktioner:

  • Åbne et vindue hvor du kan redigere oplysningerne.
  • Kopiere billedet til en anden folder.
  • Flytte billedet til en anden folder. 

Redigering

 

Når redigeringsbilledet er åbent, kan du ud over at angive/ændre oplysningerne om billedet:

  • Naturligvis gemme oplysningerne.
  • Gemme billedet under et andet navn (Gem som).
  • Åbne en billedbehandlingsfunktion, hvor du kan ændre billedets størrelse, rotere det, og komprimere det.
  • Knytte oplysningerne til et andet billede ved at skifte billedet ud.

 


Oplysninger om billedet
 

Nogle af disse oplysninger kan være obligatoriske - det afhænger af opsætningen af de dynamiske indstillinger. Alle de typer oplysninger, som I kan bruge til billederne, kan I også søge på, når I finder billeder frem:

 

Filnavn

I afgør selv, hvilke filtyper I vil kunne bruge i billeddatabasen; det angiver I i den dynamiske indstilling IMAGEDB / ACCEPTED_FILEFORMATS.
 

Medietype

Bliver automatisk tildelt hvert billede ud fra dets størrelse i pixels. De muligheder der er, vedligeholdes af administrator; på denne måde får I billederne opdelt i de typer der er relevante for jer.
 

Udløbsdato

Angiv den dato jeres brugsret til billedet udløber. Efter den dato vil kun administrator kunne se billedet i databaseoversigten, og det vil være nedtonet. Man vil ikke mere kunne hente det ned på PC eller drev. Man kan få billederne vist også for almindelige brugere i en periode efter udløbet ved at åbne en dynamisk indstilling IMAGEDB / VISIBLE_AFTER_EXPIRE og angive perioden i antal dage.
Billedtype – er det et logo, et foto, emblem, eller noget andet? Vælg en mulig værdi fra listen; de muligheder der er, vedligeholdes af administrator. Det kan være obligatorisk at angive billedtypen på billeder – se evt. dynamiske Indstillinger.
 

Datering

Hvad denne dato skal henvise til, bestemmer I selv.
 

Kort tekst
Hvad du skriver her, bliver vist i listeoversigten, og i miniatureoversigten, når man fører musen hen over billedet.
 

Lang tekst  

Brug den til for eksempel en evt. uddybende beskrivelse, eller til oplysninger til intern brug.
 

Geografi 

Felt til indtastning af land som fritekst. Det er frivilligt, da det ikke altid er relevant.
 

Kilde 

For eksempel fotograf, billedbureaubureau, CD.
 

Billedbrug 

Hvad billedet har været brugt til (fx en bestemt brochure, grafik på intranet eller hjemmeside el. lign.)
 

Reference 

Henvisning – det kan f. eks. være navn og e-mail på den person der har leveret billedet, eller den der har uploaded billedet.
 

Billedrettighed / brugsret

Vælg en mulig værdi fra listen; de muligheder der er, vedligeholdes af administrator.
Det kan være obligatorisk at angive rettigheder på billeder - se evt. dynamiske Indstillinger.
 

Rettighedsnotater

Evt. uddybende oplysninger om rettigheden.
 

Metadata

Hvis I bruger metadata, vil man her kunne registrere metadata på billedet.

 

HTML-egenskaber

Du kan sætte hvert billede til at virke som et link, når det vises i en billedrotationswebpart. Det link skal defineres her:

  • Link URL – angiv det fulde link (ved eksterne links; http://... og ved interne links; [intranote]....)
  • Link target – angiv den ramme linkets mål skal vises i (F.eks. MAIN, _BLANK_ NEW)
  • Alternativ tekst – kommer frem som ”Tooltip” når man holder markøren over billedet, hvis det vises i en rotationswebpart.

Hvis en eller flere af oplysningerne ikke er relevante eller praktiske for jer, har I mulighed for at bruge feltet til andre oplysninger ved at ændre teksten i dets label. Hvis det drejer sig om et af de felter, hvor man skal vælge mellem nogle muligheder som administrator sætter op ved hjælp af en særskilt funktion, skal også teksten i denne funktion ændres; det drejer sig om felterne Billedrettighed og Billedtype.

 

IntraNote a/s | Papirfabrikken 20A | 8600 Silkeborg | Tlf. 7026 9500 | www.intranote.dk