Webparten 'Seneste kommentarer'
Opsætning af debatfunktionen på foldere
Mange af de oplysninger der bliver formidlet gennem systemet, er af en art, der bare skal formidles, og ikke opmuntre til diskussion. Derimod kan der være andre typer indlæg, hvor det kan være naturligt med dialog eller debat. Det kan være den helt rigtige kommunikationsform i nogle sammenhænge, og en fuldstændig umulig i andre. De forskellige typer indlæg følger helt naturligt de foldere jeres Infobase består af, og du holder de to kommunikationsformer ude fra hinanden ved hjælp af to forskellige typer foldere; i den ene type foldere – den hvor I skal kunne føre dialog og debat – skal egenskaben ”Notater på indlæg” have værdien ”Ja”; det kræver, at du har E-rettighed til folderne.
Når du har udvalgt de foldere der skal ændres, og for hver af dem sat ”Notater på indlæg” til Ja, vil folderne blive vist i en oversigt, Debatforum. Her vises alle de foldere, der har denne egenskab.
Ethvert indlæg i disse foldere kan nu bruges som oplæg til dialog / diskussion. Det kan gøres på flere måder: Ved at vise dem ét indlæg ad gangen i en webpart, ved at give folk adgang til et Debatforum, eller ved at give brugerne adgang til en liste over de senest aktive debatter.
Det er muligt at vise indlæggene ét ad gangen i en webpart, hvor folk kan svare på dem. Webparten er af typen ”Infobase debat” som du opsætter på følgende måde:
Bemærk, for at sætte et indlæg til debat på denne måde skal du have E-rettighed til det Dashboard som webparten er eller skal være på. Læs mere om rettigheder her, og om opsætning af webparts her.
Bemærk, at de foldere som ikke har indstillingen "Notater på indlæg" sat til Ja under folderindstillinger, vil vise beskeden "Notater på indlæg er ikke aktiveret". Se længere nede i manualen for at lære mere om denne indstilling.
Resultatet af opsætningen, bliver en webpart på det valgte dashboard, der viser det valgte indlægs overskrift og giver brugeren mulighed for at skrive kommentarer til indlægget.
Kommentarerne og svarene på dem vises i fuld længde i webparten.
Kommentarerne og svarene dertil bliver tilføjet sådan, at de seneste kommentarer vises øverst, og hver kommentar vises sammen med de svar kommentaren har fået tilføjet. For at svare på en kommentar eller et svar skal man klikke på den gule ”sticker” på den samme linie. Læg mærke til, at man kan rette i og slette sine egne indlæg, indtil nogen har svaret på dem. I eksemplet ovenfor er det brugeren Admin Administrators skærmbillede vi ser, og han kan rette og slette sin kommentar, fordi ingen endnu har svaret på det.
Topbjælken i webparten
Opret ny kommentar
Brug denne knap for at oprette en ny kommentar til indlægget, der ikke er et svar på en anden brugers koemmentar. Hvis du derimod hellere vil oprette et svar til en anden brugers kommentar, skal du klikke på den "gule sticker" ud for den kommentar du ønsker at svare på.
Føj til Mine debatter
Når en bruger har særlig interesse i en debat og gerne vil følge den tæt, kan han få den vist i sin egen personlige debatoversigt sammen med de andre debatter i den samme folder. Det sker i en speciel webpart af typen ”Mine debatter”. For at gøre det skal han bare klikke på knappen ”Føj til mine debatter”, der ligger i menulinien. På den måde kan man overvåge debatterne i de foldere man er interesseret i, og evt. aktivt deltage i diskussionen.
Lås diskussion
På billedet ser vi webparten, som den ser ud på administratorens skærmbillede. Som det ses i topbjælken, kan administratoren låse diskussionen med et enkelt klik. Ved at låse diskussionen, forsvinder de gule stickers fra webparten på alle skærme, indtil administratoren åbner diskussionen igen. Funktionen er tilgængelig for administratorer, brugere med E-rettigheder og den bruger, der har oprettet indlægget, hvis vedkommende stadig har R- og C-rettigheder.
Slet kommentarer
Bruges af administratoren for at slette kommentarer til indlægget. Man kan vælge at slette kommentarer fra en specifik dato og frem. Funktionen er tilgængelig for administratorer, brugere med E-rettigheder og den bruger, der har oprettet indlægget, hvis vedkommende stadig har R- og C-rettigheder.
Det er også muligt at vise en række debatter vha. webparten "Mine debatter" i stedet for den ovenstående "Infobase-debat". Det kan være praktisk enten at bruge denne metode sammen med eller i stedet for den anden metode for debatvisning. Denne webpart vil som standard vise alle nye ulæste indlæg, og indlæg hvorpå brugeren ikke har læst kommentarerne endnu. Hvad der vises i webparten bestemmer brugeren selv. Det kan man bestemme ved at deltage i debatten på et indlæg og her vælge 'Tilføj til Mine debatter'.
Man kan deltage i debatten omkring et indlæg ved at klikke på ikonet ud for indlægget.
Ét af de fire følgende ikoner vises ud for hvert indlæg og viser status for kommentarer på indlægget:
- Der er ingen kommentarer på indlægget.
- Der er kommentarer på indlægget som du ikke har deltaget i.
- Der er kommentarer på indlægget som du har deltaget i.
- Der er kommet nye kommentarer siden du kiggede sidst.
Hvis I benytter jer af sproghåndtering i jeres system, vil brugerne se et flag ud for et indlæg, hvis det er skrevet i et sprog der adskiller sig fra dét der er angivet i brugernes profil.
Udover systematisk at følge op på diskussioner og dialoger som beskrevet her, kan brugerne også få mulighed for at deltage i debatter, når de støder på indlæg fra en folder, hvor man kan føre debat:
Hvis du gerne vil kunne afgrænse de enkelte diskussioner (dvs. indlæg) til færre mennesker, sådan at alle ikke nødvendigvis bør vide og indblandes i alt, kan du bruge det almindelige rettighedssystem. Også i debatfunktionen gælder det, at ingen får foldere eller indlæg at se, som de ikke har læserettighed til.
En sidste meget praktisk metode at dele debatter / diskussioner med systemets brugere, er at benytte webparten 'Seneste kommentarer'. Webparten viser de seneste kommentarer på indlæg, og giver derved brugerne en oversigt over alle aktive debatter / diskussioner.
For at opsætte denne type webpart, skal du:
For at bruge debatfunktionen i IntraNote, er en bestemt opsætning krævet for den eller de foldere, hvor det skal være muligt at føre dialog og debat. Hvis det også skal gælde for underfoldere, skal de markeres særskilt.
Bemærk, at opsætningen af den enkelte folder kun kan ændres af en der har E-rettighed.
Opsætning ved oprettelse af folder:
Opsætning af en eksisterende folder: