dk

 

Arbejdsrumsskabeloner

 


Generelt

Før man opretter en arbejdsrumsskabelon

Opret arbejdsrumsskabelon

Infobase-webparts

 


Generelt

 

Arbejdsrumsskabeloner gør det muligt at standardisere oprettelsen af arbejdsrum. I en arbejdsrumsskabelon sætter man både dashboard og folderstruktur op for de arbejdsrum, der oprettes ud fra skabelonen fremover. Dette giver mulighed for at klare meget af opsætningen af f.eks. Infobase-webparts på skabelonniveau. På den måde sparer man en masse tid, da store dele af opsætningen kun skal foretages én gang. Samtidig er det let at skabe ensartethed på tværs af arbejdsrum.

 

Tilbage til toppen


Før man opretter en arbejdsrumsskabelon

 

Der er en række ting, man skal have styr på før man opretter en arbejdsrumsskabelon. Det er nødvendigt at oprette følgende:

  1. Et dashboard, som fremtidige arbejdsrum (der oprettes med skabelonen) bliver oprettet ud fra. Man kan f.eks. tilføje webparts, som skal bruges i arbejdsrum, der oprettes med skabelonen.
  2. En folderstruktur, som indeholder de foldere (og evt. indlæg), som skal bruges i arbejdsrum, der oprettes med skabelonen.
  3. En Infobase-folder der kommer til at indeholde alle de arbejdsrum, der oprettes med skabelonen.
  4. Hvis man ønsker at bruge skabelonen til at sætte rettigheder for arbejdsrum, der oprettes med skabelonen, skal man oprette de nødvendige grupper. Opretter man f.eks. en skabelon til afdelingsarbejdsrum, kan man oprette grupperne Afdelingsleder og Afdelingsmedarbejder. Disse grupper kommer ikke til at indeholde brugere, og kan derfor med fordel skjules.

Tilbage til toppen


Opret arbejdsrumsskabelon

 

Administrationen af arbejdsrum findes på siden Dashboard-opsætning, som findes på administrationsdashboardet.

 

Når man befinder sig på siden Dashboard-opsætning, opretter man en arbejdsrumsskabelon således:

  1. Klik på fanen Arbejdsrum:




     
  2. Klik Skabeloner:




     
  3. Klik Opret:




     
  4. Man vil nu se følgende side:











    Navn
    Her angives det navn, som skabelonen skal have. Typisk navngives skabeloner med et navn, der indikerer, hvilket formål skabelonen har.

    Folder
    Her vælges den folderstruktur, som fremtidige arbejdsrum (der oprettes med skabelonen) vil få.

    Destinationsfolder
    Her vælges den Infobase-folder, som skal indeholde folderstrukturerne for fremtidige arbejdsrum (der oprettes med skabelonen). Alle disse folderstrukturer får hver deres rodfolder i destinationsfolderen. Denne rodfolder navngives på baggrund af arbejdsrum-navnet, så hvis man f.eks. opretter et arbejdsrum med navnet "Salgsafdelingen", oprettes der en folder, kaldet "Salgsafdelingen, i destinationsfolderen.

    Roller
    Her vælges de roller man vil anvende for den pågældende skabelon. De tilgængelige roller er defineret under punktet "Roller"

     
  5. Klik Gem.

Tilbage til toppen


Infobase-webparts

 

Systemet indeholder en række Infobase-webparts, som på den ene eller den anden måde udstiller indhold fra Infobasen. Med arbejdsrumsskabeloner er det muligt at sætte disse webparts op på skabelonniveau, så det ikke er nødvendigt at gøre for de enkelte arbejdsrum.


I eksemplet nedenfor indeholder en skabelon-folderstruktur en kalenderfolder (kaldet Kalender), som kan indeholde begivenheder, som brugerne kan se i webparten Infobase-kalender:

 

Kalenderfolder i arbejdsrum

Da folderen Kalender ligger i skabelon-folderstrukturen, vil folderstrukturen for arbejdsrum, der oprettes med denne skabelon, indeholde en lignende folder. Kalenderfunktionaliteten kan nu foruddefineres ved blot at sætte webparten Infobase-kalender op på skabelon-dashboardet og vælge folderen Kalender i skabelon-folderstrukturen:

 

Kalenderopsætning i arbejdsrum

Når der fremover oprettes et nyt arbejdsrum på baggrund af skabelonen, vil det automatisk få en kalenderwebpart, som peger ned i kalenderfolderen for det aktuelle arbejdsrum.

Dette fungerer på samme måde for andre Infobase-webparts.

 

Tilbage til toppen

IntraNote a/s | Papirfabrikken 20A | 8600 Silkeborg | Tlf. 7026 9500 | www.intranote.dk