dk

 

IPS version 11.1.0

Systemkrav til IPS 11.1.0

 


IntraSearch

 

Søgefunktionen i IntraNote er blevet fornyet med IntraSearch. De nye funktioner inkluderer en søgeweblet, der i høj grad forbedrer måden hvorpå brugere anvender søgeudtryk, og i hvilke områder søgningen skal foretages. Derudover byder IntraSearch på en moderne søgeresultatliste med mulighed for at sortere resultatet. IntraSearch inkluderer også en filtreringswebpart, der gør det muligt for brugere at udføre filtrering i aktuelle søgeresultater. Hvis du vil vide mere om IntraSearch og dets funktioner, kan du læse mere her.

 


  

 

  Login med NemID

 

For at øge systemsikkerheden, bliver det nu muligt at logge ind med NemID. Det kræver noget prækonfiguration, som du kan finde mere information om her (kommer snart). Når NemID er konfigureret og sat op, kan brugere vælge om de vil logge ind med det almindelige login system, eller med NemID login systemet.

 


  Default dashboard

 

Når du konfigurerer default dashboards for brugere, er det nu muligt at gøre dette på gruppe- og afdelingsniveau. Dette fjerner en masse administrativt arbejde, når systemet sættes op fra begyndelsen, eller når der introduceres nye default dashboards til specifikke dele af organisationen. Læs mere om standard dashboards til grupper her.

 


 Nye medarbejder Webparts

 

Vi har introduceret et nyt sæt webparts, med det bestemte formål at gøre det nemmere at indpasse forskellige blokke af medarbejderinformation. Funktionen består af to forskellige typer webparts; afsendere og modtagere. Afsender webparts er rotation og liste. Så snart en af disse viser en medarbejder, viser de overensstemmende modtagerwebparts den specifikke information for den viste medarbejder. Læs mere om de nye webparts her.

 


 Infobasen: Rettigheder på statistikfaner

 

Udvidet rettighedskontrol for statistik faner, tillader en mere eksplicit kontrol over hvilke grupper, der har tilladelse til at se hvilke faner på Infobase emne statistik siden. Læs mere om rettigheder på statistikfaner her.

 


 Systemforbedringer

 

Behandling af login-forsøg når IPS genstarter

En gang imellem genstartes IPS sitet. Det kunne fx være ved en planlagt genstart hver morgen, eller når vedligeholdelsen udføres. Når en bruger besøger IPS imens det genstarter, vil de nu blive sendt til en webside, hvor situationen står beskrevet. Siden vil automatisk viderestille brugeren til IPS sitet når det kører igen.

 

Standard layout indstilling for Infobase

Når du opretter links til Infobase elementer, kan brugere vælge mellem standard og foruddefinerede layouts til at præsentere det Infobase element som linket peger på. Vi har gået igennem systemet og sikret, at muligheden for at anvende standard layout altid er tilgængelig fra alle linkoprettelseskilder.


Performance forbedringer

Infobase layout webparten er blevet optimeret i antallet af database forespørgsler, som den foretager for at opsamle det data der skal præsenteres. Optimeringen henvender sig til konfigurationer, der indeholder flere (20+) foldere.

 


Andre ændringer

 

Ny login-side

 

IntraNote har fået en ny login-side, der er horisontal i stedet for vertikal. Login-siden er ændret i forbindelse med indførelsen af login med NemID.

 

  

 

  Intranetadgang via mobiltelefonen


Nu kan du få adgang til intranet, som kan tilgås direkte fra internettet, via webbrowseren på din mobiltelefon og på telefonen se de samme infobase-elementer som på en PC. Følgende typer mobiltelefoner kan anvendes: iPhone3+ samt telefoner baseret på Android2.0+ og Windows mobile 6.1+.

 


 Kalender-webpart til Outlook-aftaler


Til Exchange synkroniseringsmodulet har vi tilføjet en ny webpart, hvor kalenderoplysninger vises på en måde, der minder om Outlook. Med webparten kan du også søge i kalenderens aftaler. Denne webpart kræver licens til IPS Exchange.

 


 Lettere at håndtere indlæg i infobase-arkivet


At placere indlæg i Infobase-arkivet og at tømme det igen er blevet lettere. Flere indlæg kan nu tilføjes ad gangen, hvilket gør det nemt for en administrator at arkivere en hel række emner i én og samme arbejdsgang. Muligheden for at tømme arkivet med et enkelt klik uden at åbne det betyder omvendt, at en folder, der skal slettes, meget hurtigt kan tømmes for indhold.

 


 Redigering af vedhæftede PowerPoint-dokumenter


PowerPoint-dokumenter, som er vedhæftet til et indlæg, kan du nu – ligesom med Word- og Excel-dokumenter – redigere direkte fra dokumenter-fanen. Det er således slut med gem-på-disk, rediger og upload for filtyperne .ppt og .pptx.


 Tidslinje til overblik over projekter og opgaver


Til Intelliforms-applikationer med projektleder-/opgavestyringsfunktion har vi udviklet tre nye webparts, som giver dig et grafisk overblik over aktive projekter og opgaver. Disse webparts kræver licens til IPS IntelliForms.

 


 

Også opsætning af navigationer på dashboards blevet langt enklere med den nye version 11.1.0, idet navigationer kan oprettes som Globale skabeloner og genbruges et hvilket som helst sted i systemet, og endelig har webparten Mine debatter fået en lille overhaling, både hvad angår funktionalitet og udseende. Du får nu information om antallet af ulæste kommentarer i debatterne via et grafisk element i stil med dem, der bruges til mobiltelefon-applikationer.
 

 

IntraNote a/s | Papirfabrikken 20A | 8600 Silkeborg | Tlf. 7026 9500 | www.intranote.dk